Eksekvere store sql filer

mandag den 27. juni 2011
Jeg er sikkert ikke den eneste derude, der har haft problemet med at eksekvere store sql-filer. Jeg oplever flere gange, at Microsoft SQL Server Management ikke har "memory" nok.
Løsning har jeg her, brug commandoprompten :-)


Der er beskrivelse af de forskellige parameter etc., og det kunne næsten ikke være nemmere :-)

Min motorcykel skal sælges, suzuki GSF650/S ABS Bandit

lørdag den 11. juni 2011
Nu bliver det snart ikke mere seriøst, jeg skal have solgt min motorcykel. Jeg er ikke meget for det, næsten ikke kørt på den mere. Det kribler godt nok lidt i fingerne en gang imellem, men det er altså mere praktisk at tage bilen i hverdagen. Så i stedet for den bare står stille, og koster mig i forsikring, kan jeg lige så godt skaffe mig af med den. Så kunne det være jeg fandt en anden og lidt mindre model, som ville egne sig bedre som "legetøj".

Kunne du være interesseret, eller kender du nogen som kunne være det, så se opslaget her: Suzuki GSF650/S ABS 2006 til salg.

Ny seng

fredag den 10. juni 2011
Efter problemer med ryggen, i flere år end jeg kan huske, besluttede jeg at nu måtte jeg få fat i en ordentlig seng. Med en stram økonomi, har jeg været en del kritisk, for som jeg fandt ud af, så tilbyder ingen nogen former for prøveperiode eller garanti, hvis sengen ikke lever op til ens forventninger.
I butikkerne fandt jeg ud af, at skummadrasser som bl.a. Tempur måske var det bedste. Jeg var dog lidt skeptisk, da det er en helt anden type seng at ligge i, men det er vel vane sag?
Efter at have prøvet samtlige senge i Aalborg, faldt valget på enseng fra Tempur gennem Gades Møbelcenter i Aalborg. Sengen virkede god, og jeg fik rigtig god service derinde.

Nu har jeg så fået sengen hjem, og haft den i 14 dages tid, og hvilken succes :-D Der gik lige et par dage, inden madrassen og jeg passede sammen. Sådan er det med det formstøbte skum. Jeg sover virkelig godt i sengen nu, og jeg har ikke haft nær så mange problemer med ryggen som førhen. Det kan dog nå at ændre sig, og en egentlig konklusion, vil jeg ikke komme med før om 3 måneder. Ind til videre er alt dog positivt.