Jeg kommer lige med lidt opkast her. Jeg er som bekendt
webprogrammør/webudvikler med en stor interesse for søgemaskineoptimering, og derfor har jeg et ben i begge lejre.
Gang på gang hører jeg eksperterne give skylden på den platform hjemmesiderne ligger på og firmaerne bag dem, og hvordan de ikke har styr på deres ting og ikke er kompetente til at løfte visse opgaver. Overvejer personerne bag disse udtagelser, at det måske ikke er hjemmesideleverandøren der er noget galt med, men den enkelte virksomhed som ikke vil bruge energien og pengene på den perfekte løsning? Jeg mindes ikke at have hørt nogle nævne det endnu.
Ultimize CMS, som er det jeg arbejder med, kan en hel masse ting, og bruger man det fuldt ud, synes jeg man får langt mere end man har betalt for. Men fordi at systemet kan håndtere en masse ting i forbindelse med SEO, er det ikke ensbetydende med det bliver udnyttet til fulde af kunden.
Selvfølgelig er det ikke fordi vi ikke kan eller vil hjælpe vores kunder igang, men ligesom dig, vil vi heller ikke forære alt vores viden væk gratis.
Nu ved jeg godt at alle udtagelser ikke er direkte eller indirekte med henvisning på os, men jeg kan bare ikke lade være med at blive lidt irriteret, når platformen altid får skylden. Vi levere det kunden betaler for og vil have, og hvis det kun er en hjemmeside i første omgang, så er den ikke længere. Mange gange er det heller ikke nødvendigt med mere, når vi har sat dem ind i de grundlæggende ting :-)
Har du noget du vil tilføje, skal du være velkommen til at ligge en kommentar.