World of goo

lørdag den 17. oktober 2009
Jeg har længe hørt om dette fantastiske spil, men alligevel ikke helt ville bruge penge på det. Nu har det så fødselsdag, og holdet bag tilbyder nu spillet, til den pris du selv bestemmer. Et princip man har set et par gange før, men virker det? Jeg ved det ikke, men det fik i hvert fald mig til at købe spillet for en 50'er. Det er jo sjovt og cool det spil, jeg skulle bare have betalt fuld pris fra starten, så måske man skulle købe det igen, bare for at give dem lidt ekstra i posen. Selvom jeg tror egentlig ikke de mangler noget. Holdet bag ser ikke ud til at være så stort, så med understøttelse på næsten alle platforme, hvis ikke alle, og alt den omtale de har haft rundt omkring med positive anmeldelser, så burde de ikke mangle noget.

Jeg synes i hvert fald spillet er helt i top. I sær sidste del af spillet, der tager en meget nørdet drejning :-D Jeg lå simpelthen flad af grin af de dialoger de diskede op med :-) Hello world, 1337, spam, Hr. og fru Jensen der ikke ved bedre om internettet, det hele var med, og ganske underholdende.

0 kommentarer:

Send en kommentar