Tiden står lidt stille her, men sommerferien har ramt mig med storm. Startede med at køre et par dage eller 4 til familien i det sønderjyske, og nu er min lillesøster kommet med til det nordjyske :-) Så der har ikke været så meget tid til at skrive indlæg her på bloggen, selvom jeg sagtens kunne finde noget at skrive om.
Fårup sommerland:
Min lillesøster og jeg har brugt den ene dag i Fårup sommerland. Det var en hyggelig dag, og det passer hvad de siger i reklamerne, helt ude i skoven! Jeg tror vi fik prøvet det meste, til trods for de lange ventetider ved forlystelserne. Vi var bl.a. inde i deres 4D biograf, 3D briller og med motoriserede stole og vindpust, fik vi den 4. dimension med. Det gik over mine forventninger alt sammen. Har prøvet ligende biografer før, men enten sucks filmene eller teknikken. Fårup sommerland leverede det bedste jeg hidtil har oplevet på alle fronter, men det bliver aldrig som at være der selv, så på en eller anden måde er det stadig fail.
Vi var også oppe i lynet, som reklamere med 0-80 km/t på 2 sek. og en g-effekt på 1,5 i accelerationen. Her kan min mc ikke følge helt med, selvom det måske er tæt på. Sjovt var det, op ned rundt og på hovedet, sådan skal det være!
Ice age 3 3D:
Efter filmoplevelsen i Fårup sommerland, ville vi fortsætte i samme dur i dag, så vi tog ind og så den nye Ice age 3 i 3D. Jeg tror det er første gang jeg har set en film i fuld længde med 3D briller, og har det lidt sådan, eh agtig bagefter. Det virkede bare forkert på en eller anden måde, selvom det i starten er fedt og man er overrasket over effekten, men at sidde i 1,5 time med de kejtede briller på, bare for det, det tror jeg ikke jeg vender mig til.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar